World-of-food.net: hvad bør en urtelæser vide om siden?

Siden var et internationalt linkkatalog om fødevarer, samlet af fødevarevidenskabelige miljøer i Holland omkring 2007. I dag er det meste af indholdet væk, og de henvisninger, kataloget førte an, fører ikke længere til levende sider. En urtelæser bør derfor behandle det som et historisk spor: nyttigt at kende til, men ikke en kilde man kan stole på i dag. På siden finder du en monografi i én kolonne, hvor et slags klasseringskontor læser og kommenterer det gamle world-of-food.net-annualedrev med de rigtige fødevareorganisationer citeret som kilder.

Hvad var world-of-food.net oprindeligt?

Kataloget blev taget i brug omkring 2007 som et globalt opslagsværk for fødevarer. Det var ikke en butik eller et privat projekt, men et fagligt initiativ, der skulle samle viden om mad og fødevareproduktion ét sted. Bag initiativet stod Food-Info.net og EFFoST, Den Europæiske Føderation for Fødevarevidenskab og Teknologi. Redaktionen sad i Holland, og kataloget samlede henvisninger fra hele verden. Tænk dig et bibliotekskatalog over mad: hundreder af links til oplysninger om råvarer, traditioner, sikkerhed og videnskab, ordnet efter emne frem for efter land eller køkken. For en der dyrker urter, var værdien at finde frem til dokumentation om enkelte planter og deres brug, ikke opskrifter eller dyrkningsråd. Kataloget pegede udad. Det skrev selv ret lidt, men samlede og sorterede det, andre havde lavet. Den slags kræver vedligeholdelse, for hver gang en hjemmeside flytter eller lukker, dør en henvisning. Det er netop derfor, kataloget i dag primært er interessant som tidsbillede: det viser, hvordan man i midten af 00'erne organiserede fødevareviden på nettet, før søgemaskinerne overtog den rolle. Den faglige basis i fødevarevidenskab gjorde dog, at udvalget var seriøst, og at mange af de henvisninger, man fandt dér, førte til universiteter og forskningsinstitutioner frem for kommercielle sider.

Hvor stort var kataloget, og hvad dækkede det?

I sin aktive tid var siden et stort opslagsværk om fødevarer, samlet med tålmodighed af en, der kendte stoffet. Rygraden var omkring 200 landesider, hvor man kunne finde links og oplysninger om hvert lands mad og fødevaretraditioner, ét land ad gangen. Ved siden af lå cirka 40 fagsider, der fulgte enkelte fødevarekategorier hele vejen fra jord til bord: råvaren, forarbejdningen, handlen og brugen i køkkenet. Dertil kom oversigter over internationale organisationer og tidsskrifter på området, og der var endda en formular, hvor læserne selv kunne indsende nye links til kataloget. Siden var altså ikke en butik og heller ikke en blog, men et register: en samling henvisninger, man kunne bruge som udgangspunkt, når man ville vide noget om mad i andre lande eller om en bestemt fødevare. For en, der plejer at slå op i kataloger og plantelister, er det et velkendt format. Værdien lå i omfanget og i den faste struktur, hvor man vidste, hvor man skulle lede. Men det var altså et viduesystem. Kataloget henviste til andres sider, og når de gamle links døde, eller når selve siden forsvandt, var der ikke noget egenproduceret indhold tilbage at tage af.

Hvad skete der med siden bagefter?

Historien om siden slutter ikke med et markant farvel, men med stilhed. I årene 2018 til 2022 blev domænet parkeret. Der lå ingen indhold, ingen landesider og ingen fagsider; kun en stille side, der ikke fortalte andet end at adressen eksisterede. For en læser, der i dag leder efter det gamle katalog, betyder det, at der ikke er noget at hente fra den periode. Sagen tog en ny drejning i 2025, hvor domænet blev brugt til spam om restauranter. Det var ikke en genoplivning af det gamle arbejde, men en udnyttelse af en gammel adresse med omdømme. Det gamle katalog findes altså ikke længere i den form, det engang havde, og man skal ikke regne med at finde de gamle landesider online i dag. Det, man eventuelt kan støde på, er rester i arkiver som Wayback Machine, hvor gamle udgaver af siden er gemt. Vil man se, hvad siden engang var, er det der, man skal lede, ikke på selve domænet. Kort sagt: Behandl adressen som en gammel plakat på en mur. Den fortæller, at der engang var noget her, men det er ikke længere det sted, den henviser til.

Hvad er The Larder Index?

I dag læser man siden bedst som det, den nu er: en selvstændig monografi i én spalte under navnet The Larder Index. Det er ikke et genoplivet katalog fra fødevarebranchen, og det er heller ikke den gamle vidensbase Food-Info.net, som nogle måske leder efter. Det er en annoteret læsning af det gamle arrangement, altså en gennemgang af, hvordan listen engang var bygget op, med bemærkninger langs teksten. De organisationer, der oprindeligt stod bag indholdet, nævnes som kilder, så man kan selv følge sporet videre. Der er ingen kommercielle påstande, ingen formularer og intet at tilmelde sig. Siden stiller sig frem som et stykke dokumentation og beder ikke om andet end opmærksomhed. Læser man den med det i mente, er der ingen fejltrin at tage.

Hvad kan en urtelæser bruge det til?

Brug siden som en gennemgang af, hvordan fødevareviden engang blev sorteret og arkiveret, ikke som opslagsværk. Det er en slags have med gamle bede: interessant at gå på opdagelse i, men man dyrker ikke sine nye planter der. Skal du have fakta om en urt eller et krydderi, så gå til en aktuel kilde og ikke til et parkeret domæne. Vi gør det på samme måde her i værkstedet, når vi slår noget op om lavendel eller merian. Er du nysgerrig på fødevareforskning, kig i stedet hos EFFoST eller lignende organisationer, som stadig arbejder i dag. Og læs siden som en slags boghylde: vi reoler, vi læser, vi gemmer, og vi regner ikke med, at du skal købe noget. Tag de historiske beskrivelser med en vis fornøjelse, og tag dine egne opskrifter og haveplaner med hjem fra nutidens kilder i stedet.