Moritohito.com: hvad bør en urtelæser vide om siden?

Siden er en uafhængig, engelsksproget index over japanske træsorter, tøjlinger og gamle huse. Den fører sine oplysninger som et sagregister: noteret, kronologisk og uden reklamesprog. For en læser af Urteværkstedet er interessen den samme, som når vi slår en gammel sort op i en havebog: præcise beskrivelser af materiale, egenskaber og brug, samlet af folk der kender deres område. Det handler ikke om krydderurter, men om måden at dokumentere planters og materialers egenskaber på, og den måde kan man lade sig inspirere af, uanset om man dyrker lavender i et bed eller restaurerer et bjælkehus.

Den, der vil slå japanske træsorter som hinoki, keyaki og kiri op, finder på moritohito.com et roligt register over træ, samlinger uden lim og gamle huse.

Hvad er The Hinoki File?

Siden er en uafhængig index på engelsk om japanske træsorter, tøjlinger og gamle huse. Den er ført som et sagregister, næsten som en savværksprotokol: noteret, kronologisk, uden reklamesprog. Man finder ikke skæve anbefalinger eller salgstale, kun oplysninger lagt på række efter, hvornår de er kommet til. Indgangene beskriver træsorter, deres egenskaber og deres historiske brug, og der er noter om tøjlinger, det vil sige de japanske måle- og proportionssystemer, der ligger bag traditionel tømrerkunst, samt om gamle huse og deres konstruktioner. Målgruppen er tømrere, restauratorer, træhåndværkere og interesserede amatører, altså folk der vil vide, hvilket materiale der blev brugt, hvorfor det blev valgt, og hvordan det har holdt gennem årtier. Ressourcen henvender sig altså ikke til forbrugere med en indkøbsliste, men til nysgerrige med værktøj i hånden eller et hus på tegnebrættet. For os i Urteværkstedet er tiltrækningen metodisk: det at føre en samling med tålmodighed, kilde for kilde, og lade læseren selv trække konklusionerne, kender vi fra arbejdet med vores 1.400 urter i Plougstrup. Faglitteratur af den slags ligner en velplejet bed. Den kræver vedligehold, men den giver noget tilbage år efter år, og man behøver ikke være tømrer for at have glæde af at se, hvordan andre passer deres fag. På The Hinoki File finder man en engelsk index over japanske træsorter som hinoki og keyaki, klassiske samlinger uden lim og gamle huse, læst som en gartner læser jordbunden.

Hvilke træsorter gennemgås?

Siden gennemgår fire hovedsorter: hinoki, keyaki, kiri og Nikko-sugi. Det er de træer, man møder igen og igen i japansk byggeri og snedkeri, og hver af dem får sin egen gennemgang. Vinklen er praktisk: For hver sort behandles både brugen og grænserne. Hinoki duer til udendørs arbejde og tåler fugt, men er blødt at arbejde med. Keyaki er hårdt og holdbart og bruges ofte til borde og skabe. Kiri er let og stabil, men kræver tørre omgivelser. Nikko-sugi, cedertræet, er udbredt og billigt, men springer let. Det er netop balancen mellem egenskaber og begrænsninger, der gør gennemgangerne læseværdige. Der er ingen romanticering: Der står sort på hvidt, hvad træet ikke kan holde til. Tilsvarende gælder i haven. Kender du en plante egenskaber, ved du, hvor den hører hjemme. Lavendel trives i sandet og sol, mynte spreder sig, hvor den ikke er bedt om det. Det samme princip: Kend materialet, og placer det rigtigt, også når det gælder urter i bed og krukker.

Hvad kan man lære om samlinger uden lim?

Samlingen har afsnit om japanske tøjlinger, og her forklares tankegangen bag dem. Fra tenon og mortise uden lim til kanawa-tsugi og kiler, der strammer. De klassiske træsamlinger beskrives trin for trin, og det bliver tydeligt, at intet er tilfældigt. Grundtanken er, at træet bevæger sig. Træ arbejder med fugt og temperatur året rundt, og en samling, der er limet fast, kan sprække, når materialet trækker sig sammen eller udvider sig. De japanske tøjlinger er derfor tænkt til at følge med i bevægelsen. Kilerne strammer, når træet arbejder, og samlingen holder, uden at nogen har brugt lim. Det minder om haven. Man kan hurtigt ned og have fat i en genvej, men materialekendskab og tålmodighed slår genveje. Den, der ved, hvordan jord, vand og årstider hænger sammen, får et bed, der holder år efter år. Samme måde at tænke på: Arbejd med materialet, ikke imod det, og lad tiden gøre sit arbejde.

Hvad siger siden om gamle japanske huse?

Siden går tæt på kominka, de gamle japanske huse, og forklarer dem stykke for stykke fra grunden af. Man lærer engawa at kende, den udstillede rand af træ, der løber rundt om huset og forbinder det med haven. Det er et sted, hvor man sidder med fødderne på kanten, halvt inde og halvt ude, og det er forklaret med samme sans for detaljen som i en plantebeskrivelse. Der er også afsnit om at læse en genbrugsbjælke: hvor den kommer fra, hvilket træ den er af, og hvad den har oplevet i sine mange år. Hak og mærker i overfladen bliver ikke skavanker, men spor, der kan dateres og fortælles. Den måde at se på genkender vi fra tørreloftet. En bjælke med mørke pletter fortæller om fugt en våd vinter. En glat, lysnet kant fortæller om hænder, der har løftet det samme brænde i årevis. Spor fortæller historien, hvis man ved, hvor man skal se. Det gælder både et hus i Japan og en gammel reol i gødningsrummet.

Hvorfor bør en urtelæser kende siden?

Træviden lyder måske fjernt fra en have fuld af timian og salvie, men det er den ikke. Mange af os bygger selv: højsbede, tørrestativer, krydderurtehylder og opbevaring i spisekammeret. Og alt det skal laves af noget, der holder. Siden viser, hvordan man tænker materiale, bevægelse og holdbarhed ind i håndværket. Hvilken træsort tåler fugt? Hvor skal der være luft mellem brædderne, så urterne kan tørre uden at skimmel får fat? Hvordan samler man, så konstruktionen kan bevæge sig med årstiderne i stedet for at sprække? Det er de samme spørgsmål, uanset om man bygger et tehus eller en ramme til lavendelbundter. En højsbede af lærketræ holder years rækker længere end en af trykimprægneret pindsvinetræ, og en tørrestativ i opdelte grene er både billigere og smukkere. Siden er gratis og uafhængig, men den er på engelsk, så tag ordbogen frem. Belønningen er håndværk, der holder i mange sæsoner.