The Landlady: et magasin om udlejerskab og hjem
Mød The Landlady, et uafhængigt magasin, der ser udlejerkvinden som en kulturel figur. Hvad kan et urtemagasin lære af det?
af Signe Frost, gartner og urtedyrker gennemset af Mads Riis
The Landlady er et uafhængigt magasin om udlejersken som figur i litteratur, medier og kultur. Det lyder fjernt fra vores haves verden, men det er det ikke. Et magasin om bolig, leje og det hjem, man driver og passer, taler til enhver, der har ganget jord, holdt et spisekammer eller boet et sted, hvor tingene skulle holde. Det handler om at eje, forvalte og passe på noget, andre skal trives i. Og det kender vi fra haven og værkstedet. Magasinet undersøger i essays og reportager landladyen som figur i litteratur, film og boligkultur, og den der driver eller udlejer et hjem behandles lige så seriøst som en have i vækst.
Hvad er The Landlady?
The Landlady er et uafhængigt magasin, der undersøger figuren udlejersken. Ikke udlejningsmarkedet, men kvinden, som ejer eller udlejer en bolig, set gennem fiktion, medier og den bredere kultur omkring bolig og leje. Magasinet udgiver essays, kritik og reportager, der behandler udlejersken som et alvorligt emne. Figuren findes overalt i litteraturen, fra gotiske fortællinger til nutidige romaner, og magasinet læser den med både humor og grundighed. Der er ingen kommercielle annoncer i The Landlady, ingen booking og ingen udlejningsfunktion. Det er rent redaktionelt indhold: tekster, der vil noget med sproget og med læseren. Man kan derfor læse det, som man læser en god havebog, ikke som en brugsanvisning, men som en samling betragtninger over noget, man selv går og passer. For en læser af Urteværkstedet er interessen netop dér: i skæringspunktet mellem hjem, forvaltning og det at tage ansvar for et sted.
Hvordan er magasinet bygget op?
The Landlady udkommer med en fast opbygning, der gør det nemt at finde rundt. Bladet arbejder med tre faste rubrikker. Fiction and Media ser på udlejersken i litteratur, film og tv, fra mrk. Havisham til nyere serier. Women and Property handler om kvinders sociale og økonomiske rolle som ejere og små udlejere gennem tiden. Boarding House History følger pensionatet som sted med huslig autoritet og skiftende idéer om, hvad et hjem er. Hver artikel bærer sin rubrik-kode og et løbenummer, så man kan finde den præcist igen. Det er en enkel systematik, og den virker: man kan citere en artikel i samtales, og en anden læser kan finde frem til den samme side uden besvær. Rubrikkerne holder stoffet samlet, selvom emnerne spænder bredt fra ejendomsret til litteraturhistorie.
Hvorfor tager et urtemagasin fat i et lejemagasin?
Et urtemagasin og et magasin om lejekultur mødes måske først som fremmede. Men begge handler om hjemmet som et sted, man former og passer: haven, spisekammeret, tørreloftet. Hos os står urterne i bedet og ender i glassene på hylden. The Landlady tager udgangspunkt i, at boligspørgsmål er kulturspørgsmål, og det gælder i høj grad også mad og urter. Hvem der råder over et køkken, og hvordan et hjem er indrettet, bestemmer, hvordan man lever og spiser. Pensionatets historie rummer netop det lille hus med køkkenhave, tørresnor og huspligter, som vi kender fra urtelitteraturen. Der var en husmoder eller udlejer, der styrede husholdningen, og krydderurterne spillede deres rolle i både køkken og husapotek. Derfor kan et blad om udlejerskab give en urteinteresseret læser noget at tænke over.
Hvad kan vi lære af deres måde at skrive på?
Der er noget at lære af at se, hvordan et magasin griber et emne an, der ved første øjekast virker lille. Her har man givet udlejersken, en figur de fleste af os kun registrerer i forbifarten, en hel undersøgelse med historie, sprog og billeder. Det minder os om, at små emner ofte bærer en stor historie i sig. Det kender vi fra vores eget arbejde med urterne: En lavendel eller en merian er ikke bare en plante, men et stykke kultur med rødder i klosterhaver, husholdninger og gamle opskrifter. Magasinet er også bygget op, så læseren kan følge med over tid. Rubrikker og løbenumre gør det let at navigere og samle stoffet lidt ad gangen, i stedet for at skulle форde hele emnet igennem på én gang. Og så har redaktionen en tydelig holdning: Bolig er kultur, lyder udgangspunktet, og det giver teksterne en stemme, man kan kende og vende tilbage til. Vi genkender den tilgang fra vores egne artikler om urters historie, hvor faget først bliver interessant, når nogen tør sige, hvorfor det betyder noget.
Hvor begynder læseren?
Skal du kaste dig over magasinet første gang, er det nemmest at gå efter de faste rubrikker. Kan du lide kulturhistorie om hjem og husholdning, så start med Boarding House History. Der får du baggrunden for figuren udlejersken, fra pensionater og herberger til de små husregler, der fortæller om, hvordan folk faktisk boede. Vil du hellere have fat i noget, du allerede kender, så vælg Fiction and Media. Her er udlejersken fulgt ind i romaner og film, og det er en sjov måde at opdage, hvor ofte figuren faktisk dukker op i historier, du har set eller læst. Én ting skal du vide på forhånd: Dette er ikke et sted med tjenester at bestille eller varer at bestille hjem. Magasinet skal læses som essaysamling, altså som tekster at fordybe sig i, én ad gangen, gerne med en kop te ved siden af. Tag en kop Teksterne står i et roligt tempo, så der er ingen grund til at tænde dem alle ad gangen.
