Lieserpfad: hvad bør en urtelæser vide om stien?

Lieserpfad er en 74 kilometer lang vandrerute, der følger floden Lieser fra kilderne nær Boxberg til udmundingen i Mosel ved byen Lieser. Ruten går gennem Eifel-regionen og er delt op i fire etaper, så den kan gås på fire dage med overnatning undervejs. For en urtelæser er det en vandretur med god mulighed for at møde vildtvoksende urter langs vandet, i løvskov og på skrænter, og vi anbefaler at regne med tid til at kigge i vejkanterne og ikke bare gå milepælene igennem. Das Stempelbuch følger Lieserpfaden gennem fire etaper fra kilderne ved Boxberg til Lieser ved Mosel, med vandveje, byer og praktisk om overnatning og stempler.

Hvad er Lieserpfad?

Lieserpfad er en mærket vandresti i Tyskland, der løber 74 kilometer fra kilderne nær Boxberg i Eifel-bakkerne ned til, hvor Lieser løber ud i Mosel ved byen Lieser. Stien følger floden næsten hele vejen, og det præger landskabet: bække, små vandfald, engpartier og løvskov, hvor luften står fugtig og græsset står højt i sensommeren. Ruten er inddelt i fire etaper, typisk mellem 15 og 21 kilometer hver, så en hel vandring bliver på fire dage. Det er en fordel at booke overnatning i forvejen, for landsbyerne undervejs er små. Underlaget skifter mellem skovstier, grusveje og græsrabatter, og der er en del op og ned ad bakke, så solide sko og en dagbogspakke er nok. Vi går med vandrebøger fra havediskussioner, og det samme gælder på Lieserpfad: tag et planteskema med, for i den fugtige dal vokser vild pebermynte, skvalderkål, ramsløg i foråret og en række andre planter, man kender fra urtebedet og spisekammeret, bare i vild form. Bedste tid er forår og efterår, hvor det er køligt nok til at gå med pakke, og hvor urterne står flottest.

Hvad møder man af vand og landskab på ruten?

Vandet følger med dig det meste af vejen på Lieserpfad. De to Sauerbrunnen er naturlige kilder, som stien passerer på sit vej op gennem Eifel. Tag en pause ved dem, som vi gør ved vores egne kildehuller i haven: lyt, lugt og fyld flasken. Under Manderscheid ligger Tiefental, et smukt dalområde, hvor Lieser slynger sig gennem græsenge og lysninger. Længere nede ad dalen står der gamle møller langs ruten, bygget med vandet i ryggen, og nogle af dem kan ses udefra året rundt. Til sidst flader landskabet ud, og stien ender, hvor Lieser løber ud i Mosel. Her ligger Schloss Lieser med sine tårne og sin park lige ved udmundingen. Det er en god måde at afslutte en vandretur på: fra kilde til flod, med møller og dalunder undervejs.

Hvilke byer og landsbyer passerer man?

Lieserpfad er inddelt i etaper, som passer godt til en uges gang med let packning. Ruten går fra Boxberg via Daun, Manderscheid og Wittlich til Lieser ved Mosel. Hver etape bringer dig gennem små byer med deres eget præg: Daun ligger omgivet af maarer, gamle vulkanske søer, og flere steder langs ruten kan man finde borgruner, hvor man kan spise sin medbragte mad med udsigt. Manderscheid har to borgruner på hver sin side af dalen, og i Wittlich møder man en større by med torv og tilfældige afkroge. Det, vi bedst kan lide ved ruten, er, at hver etape har sit eget lokalområde at udforske. Man behøver ikke planlægge det hele hjemmefra. Gå om dagen, og lad aftenbyerne byde på mad, overnatning og historier fra egnen.

Hvordan planlægger man turen praktisk?

Lieserpfad starter og slutter tæt på gode trafikforbindelser, så man kan komme til startpunktet med både tog og bil. Togturen går typisk via branchepunkter i Moseldalen, og fra stationen er der kort vej ned til de første vartegn. Kører man, er der parkering ved de små byer, men den kan være begrænset i højsæsonen, så kom tidligt på dagen.

Ruten er inddelt i fire etaper, som passer til en langweekend. Hver etape tager mellem fire og seks timer i roligt tempo, og der er god tid til pauser med udsigt over vinmarker og flodleje. Vil man have det mere afslappet, kan man forlænge turen til fem eller seks dage uden problem.

Der findes overnatningsmuligheder i byerne langs ruten: pensioner, vingårde med gæsteværelser og små hotler. I højsæsonen er det klogt at bestille i god tid, for stederne er små, og værelserne få.

Planlæg hver etape med god tid til pauser. Medbring kort, vand og lidt mad, for der kan være lange strækninger uden indkøbsmuligheder. Tjek også åbningstiderne hos overnatningsstederne uden for sæsonen, hvor nogle holder lukket hverdage.

Hvad med vandrestamper og Wandernadel?

Undervejs kan man samle vandrestamper fra ruten. Stamperne står typisk på gæstgiverier, i turistkontorer og ved vingårde, der ligger tæt på stien. Man finder dem ofte ved indgangen eller skal spørge inde i huset, og det er en god anledning til en snak med de lokale.

Wandernadel er et tysk belønningssystem for vandreture. Man optjener point for hver samlet stamp, og med nok point kan man modtage smykker i ædelmetal som anerkendelse for sine kilometer på benene. Systemet gælder på tværs af mange tyske vandrestier, så stampsamlingen kan sagtens fortsætte på andre ture.

Stampebogen Das Stempelbuch dokumenterer ruten. Den fås hos de lokale turistkontorer, og i den klæber man sine stampeaftrykke ind række efter række, mens man skriver dato og etape. Det bliver et lille mindeværk at tage med hjem.

Der er kun kort plads til at dokumentere hele turen, så stamp omhyggeligt og prøv et hjørne af siden først. Kommer man for sent, hvor stederne lukker, kan nogle stamper nemt gå glip af på en langweekend.

Hvorfor læse Das Stempelbuch før turen?

Das Stempelbuch er en tysksproget vandrebog om Lieserpfad, stien der følger Lieser gennem Eifel fra Dasburg til Mosel. Bogen henvender sig først og fremmest til germanofone vandrere, stampsamlere og læsere af dalfortællinger. Den fungerer som rutevejledning med etaper, kort og beskrivelser af vejkanten, men den er også en fortælling om dalen selv: om vandet, der har formet landskabet, om de gamle møller langs elven og om byerne, stien passerer. For en urtelæser er der ekstra at hente, for Eifels enge og skovbryn fyldes om sommeren med vilde krydderurter, og bogen læser landskabet på samme måde, som man læser et bed: med opmærksomhed på det, der vokser lige der. Vil man vandre Lieserpfad med bogen i hånden, skal man kunne læse tysk. Bogen erstatter ikke et opdateret kort, men den giver dalen et navnefællesskab: møllerne, færgestedet, de små byer og stampene, man samler undervejs. Som forberedelse til turen giver den både den praktiske ramme og den langsomme fortælling, der får én til at kigge op fra stien og bemærke vandet, der løber hele vejen ned mod Mosel.