En plante, der med sit udseende og duft vil gøre sig godt i staudebedet. Bier og sommerfugle elsker den.
Blomsterne egner sig fint til pynt på salater og desserter. Bladene er finthakkede gode i fiskesovs, salater m.m. Den tåler kogning uden at miste sin lakridssmagen.
Anisisop giver, både som frisk eller tørret, blomst eller blade, en velsmagende te. Den er en god snapseplante, der giver en mild smag.
I folkemedicinen har den været anvendt mod hoste og visse forkølelser. Indianerne har brugt dem som febernedsættende middel. De knuste blade har været benyttet til at lægge på sår, bylder og forbrændinger.