Planter her og nu

Plantebeskrivelser.

Bjørnerod
Meum athsmanticum

Bjørnerod, der kendes fra de gamle landbohaver, er en dekorativ og taknemmelig ca. 40 cm høj plante med fine bregnelignende friskgrønne blade med hvide skærmblomster. Rødderne er meget behårede og ligner bjørnens pels, deraf navnet.
Bjørnerod fremmer fordøjelsen og stimulerer appetitten.
Bjørnerod har en mild smag af løvstikke og kan anvendes som snapseurt eller i supper, grøntsagsretter og stuvninger.

Afrikansk rosmarin

Eriocephalus africanus

Afrikansk rosmarin er en stedsegrøn busk hjemmehørende i Sydafrika. Den har velduftende sølvfarvede nåleformede blade. Planten har ingen relationer til Rosmarin, Rosmarinus. 
I Sydafrika benyttes afkog mod hoste, forkølelse, luft i maven, kolik og som et diuretikum.
Æterisk olie destilleret af Afrikansk rosmarin anvendes i lægemiddelindustrien og parfumerede produkter.
Afkog af Afrikansk rosmarin anvendes i fodbade for at afhjælpe hævede fødder og ben. Efter sigende skulle afkog kunne stimulere hårvæksten samt være et godt middel mod skæl.
I Afrika anvendes planten i kød- og grøntsagsretter.

 

 

Aftenstjerne, natviol 

Hesperis matronalis

Vellugtende Aftenstjerne eller natviol kaldes denne nøjsomme og taknemmelige plante, der er toårig og får meterhøje blomsterstængler med hvide til lyslilla blomster, der lyser op. Om natten sender den en stærk duft af violer ud i haven heraf navnet natviol.

Broget syre
Rumex sanguineus ssp. Sanguineuss

Syre er flerårig op til 1 m. høj med brede rødbrogede spydformede blade og aks med tætte små røde blom-ster. Holder af sol/halvskygge.
Syre indeholder bl.a. æterisk olie, garvestoffer, flavonoider, C & K-vitamin mm. Den har tilbage i tiden været brugt mod skørbug, dysenteri.
Henrik Smith har i sine skrifter anbefalet den mod maveproblemer, og afkog af bladene har været benyttet til at rense nyre og galde og helbrede gulsot.
Planten er givet til syge og svækkede personer for at gengive dem styrke og stimulere appetitten.
Planten er blodstandsende, og roden er mildt afførende. Omslag af bladene benyttes mod akne, bylder, inficerede sår og hudafskrabninger. Udvortes kan syrens rod også bruges mod væskende eksemer og hudsygdomme med kløe.

I køkkenet betragtes syren både som krydderurt og grøntsag. Den kan anvendes både rå eller kogt. De syrlige blade kan plukkes fra det tidlige forår og anvendes som spinat, i kød- og fiskeretter, omeletter, supper, saucer og salater mm. (Personligt elsker jeg syresuppe med osteboller.)
I Amerika har indianerne malet frøene og brugt melet til vælling eller kager. Der har også været tradition for at lægge syrens rod i gryden for at mørne kødet hurtigere.

Pga. syres indhold af oxalsyre bør den ikke nydes af personer, der lider af nyresygdomme eller gigt.

Syren er spisested for mange sommerfuglelarver.

Udtræk af syre kan bruges til at fjerne rust og mugpletter fra vasketøjet, rense kurvemøbler o.l.
Anvendt som farveplante vil blade og blomst giver grøngullige farver alt efter, hvad garnet er bejdset med.

 

Jiaogulan
Gynostemma pentraphyllum

Jiaogulan er en flerårig  klatreplante, tvebo, der vokser hurtigt i næringsrig jord.
Planten er medtaget i en nyere kinesisk Materia Medica, der beskiver den traditionelle anvendelse af jiaogulan som lægemiddel.
Jiaogulan er en genopdaget medicinsk urt fra Kina og Japan med en virkning, der ligner ginseng.
I århundreder har man i bjergene i det sydlige Kina dagligt drukket den søde te for at øge sit velbehag, lindre træthed og beskytte mod sygdom. Planten har haft ry for at være en livsforlængende urt.
I Japan hedder planten Amachazuru, der betyder sød te-ranke, og her er den kendt som te og grøntsag.
Jiaogulan er adaptogen, antioxidant, immunstimulerende, leverstimulerende/beskyttende, blodsukkersænkende, beroligende, krampeløsende, blodtryksregulerende, hæmmer aldring, hjertestyrkende, antiinflammatorisk og stofskiftefremmende.
Den forbedrer hjertets pumpefunktion og dermed hele gennemstrømningen, beskytter mod slagtilfælde og hjerteinfarkt, sænker kolesterolets LDL-niveau og triglycerid, øger lymfocytternes aktivitet, støtter dannelsen af de hvide blodlegemer, nedsætter stress, anvendes ved reumatisme, gigt, astma, allergi,bronkitis mm.
Hvor ginseng kun indeholder 20 saponiner, findes der over 80 i jiaogulan. Den indeholder endvidere vitaminer og mineralerne: Selen, magnesium, zink, calcium, jern, kalium, mangan, fosfor samt aminosyrer.
Undersøgelser har vist at jiaogulan styrker immunforsvaret, især aktiviteten af makrofager, T-lymfocytter og naturlige dræber-celler. Endvidere er det påvist, at planten hæmmer væksten af tumorer.
Juaogulan virker udjævnende og afbalancerende på organismen. Man kalder den indimellem for frue-ginseng, fordi planten ikke er overstimulerende som ved ginseng.
Høst planten, der har en lakridsagtig smag, sommeren igennem, og anvend de unge skud i salater eller drik dem som te.